Fakta om ludomani

  • Det er primært spilleautomater og spil på nettet som poker, casino og sportsspil, der skaber spilleafhængige.
  • Generelt er det de hurtige spil - spil, hvor det hurtigt bliver afgjort, om man har tabt eller vundet – der giver størst risiko for afhængighed.
  • Der er mange flere mænd end kvinder, som har problemer med spil: 80 procent af alle ludomaner er mænd.
  • Mænd bliver som regel bidt af at spille, fordi de får et kick ud af det. Størstedelen af de kvinder, der bliver afhængige af spil, bruger derimod spillet som en form for virkelighedsflugt.
  • Der er også forskel på, hvordan mænd og kvinder spiller: Mænd spiller generelt om større beløb end kvinder og spiller spil, hvor der er kortere tid mellem indsats og gevinst.

Læs mere på: www.gambler.ludomani.dk


Vi kender også mange af de hyppigste følger af ludomani. De er listet her:

  • Ludomaner har markant øget risiko for at udvikle psykiske lidelser som angst og depression.
  • Ludomaner er i højrisikozonen for at udvikle misbrug – især af alkohol.
  • Der er markant hyppigere frekvens af både selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord blandt ludomaner end blandt almenbefolkningen.
  • Ludomaner har højere skilsmisserate end normalbefolkningen. Der er endda tal, som indikerer en overrepræsentation af ludomaner, der oplever flere skilsmisser gennem livet.
  • Ludomaner har stor sandsynlighed for at indgå i kriminalitet.
  • Børn af ludomaner kan udvikle følelsesmæssige forstyrrelser, og de er selv i højrisikozonen for at udvikle ludomani.
  • Langt de fleste ludomaner oplever omfangsrige økonomiske problemer og opbygger gæld.

Ring til LudomaniLinjen

70 22 28 25

Danske Spils hjælpelinje til ludomaner og deres pårørende.

Danske Spil © 2015