Test for pårørende

Nedenfor ser du en af de mest udbredte ”test-dig-selv-tests”. Det er den verdensomspændende organisation GA, Gamblers Anonymous, der står bag testen, der kan give en indikation af ludomani.

Du tager testen ved at læse hvert spørgsmål og svare ja eller nej, som det umiddelbart falder dig ind. Undgå at gennemtænke og vurdere hvert svar for meget. Svar hvad du umiddelbart oplever som sandt.

1 Kommer der konstant opkrævere og ringer på døren?
2 Er personen væk fra hjemmet i lange perioder uden forklaring?
3 Forsømmer personen nogensinde sit job på grund af spil?
4 Mener du, at man ikke kan overlade personen penge?
5 Lover personen troligt, at han/hun vil stoppe med at spille, eller beder/trygler han/hun om en chance til og spiller så alligevel gang på gang?
6 Spiller personen nogensinde i længere tid, end han/hun havde til hensigt – indtil den sidste krone er væk?
7 Spiller personen nogensinde med det formål at få penge til at klare sig ud af økonomiske vanskeligheder, eller har han/hun urealistiske forventninger til, at spil vil give familien materielle bekvemmeligheder og velstand?
8 Spiller personen omgående igen for at dække tab eller vinde yderligere?
9 Låner personen nogensinde penge til at spille for eller til at tilbagebetale spillegæld med?
10 Har personens ry taget skade som følge af spil, eller er personen gået så langt som til at begå en kriminel handling for at finansiere sit spil?
11 Er du nået dertil, hvor du gemmer penge til at leve for, vel vidende at du og resten af familien måske skal undervære mad og tøj, hvis du ikke gør det?
12 Gennemsøger du personens tøj eller pengepung, når du har lejlighed til det, og kontroller du i øvrigt, hvad han/hun laver?
13 Gemmer du hans/hendes penge?
14 Har du bemærket nogen tydelig ændring hos ham/hende, efterhånden som hans/hendes spil griber om sig?
15 Lyver personen konstant for at dække over eller afvise sit spil?
16 Prøver personen at give andre skylden for sit spil?
17 Prøver du at forudse personens humør eller at styre hans/hendes liv?
18 Lider personen nogensinde af anger eller nedtrykthed som følge af spil – nogen gange i en grad, der ligger på grænsen til trusler om selvmord?
19 Har spil nogensinde taget dig til det punkt, hvor du truer med at bryde med familien?
20 Føler du, at jeres liv sammen er et mareridt?

Du har svaret "Ja" {NumberOfPositiveChoices} gange.

Vi ved, at de fleste ludomaner vil svare ”Ja” til mindst syv af ovenstående spørgsmål. Jo flere ”Ja’er” du angiver, jo større omfang og jo mere problematisk vil din spilleproblematik altså være. Men testen er ikke diagnostisk, og der gives således ikke skudsikkert svar på, om du er ludoman eller ej.

Ring til LudomaniLinjen

70 22 28 25

Danske Spils hjælpelinje til ludomaner og deres pårørende.

Danske Spil © 2015